TRAUMEINFORMERET KROPSTERAPI EMBODIMENT & HELING AF NERVESYSTEM
VISIONEN BAG
Hej, jeg hedder Evaloa Schou.
Jeg er optaget af menneskets sande natur – den tilstand, vi er født med, før livet sætter sine spor i os.
Vi lever i en tid med begrænset kontakt til kroppen, følelserne og sanserne. Mange af os styres ubevidst af vores nervesystem og reagerer i affekt. Stress og diagnoser er blevet udbredte, og vi kommer ofte til at forstå vores adfærd som personlighed – frem for som kropslige tilstande.
I virkeligheden handler vi det meste af tiden ud fra kroppens hukommelse og indstillingen i vores autonome nervesystem – formet af vores erfaringer og prægninger, herunder traumer.
Når vi lærer at forstå og regulere vores nervesystem, og giver kroppen plads til at udtrykke sig, kan vi begynde at træde ud af automatiske reaktionsmønstre. Herfra opstår en dybere kontakt til os selv – og til det, vi i virkeligheden er.
Det er ud fra dette fundament, at jeg har udviklet Traumeinformeret Kropsterapi og skabt uddannelsen i tilgangen.
Vi er mange, der i denne tid arbejder med at lande i kroppen, forløse traumer og transformere mønstre – også dem, der går på tværs af generationer. Sammen bevæger vi os fra ubevidst reaktivitet og nedarvede strukturer mod en mere kropsforankret, omsorgsfuld og levende måde at være i verden på.
TRAUMEINFORMERET KROPSTERAPI UDDANNELSE
På uddannelsen i Traumeinformeret Kropsterapi lærer du at arbejde med kroppen og skabe trygge, udviklende rum for mennesker – med forståelse for, hvordan tidlige prægninger fortsat lever i kroppen.
Disse prægninger rummer både vores svære historie og vores potentiale for større frihed og glæde.
Samtidig inviteres du ind i en personlig proces, hvor du opbygger dybere selvindsigt og forståelse for din egen krop og livshistorie..
HOLD 5 STARTER
SEPTEMBER 2026 – JUNI 2027
22 PLADSER
Ansøgning åbner januar 2026
ANBEFALINGER
“Kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet.”

